Catharina Kjelsmark

Catharina Kjelsmark

Velkommen til min portfolio

Jeg er en ung kreativ studerende fra hjertet af Midt- og Vestjylland som brænder for det kreative fag. Her bor jeg i et kollektiv på en kunstskole, sammen med min familie og en masse andre. Jeg bruger mine dage på min egen lille virksomhed Cath-Art, hvor jeg arbejder med film og fotografi. Også når jeg ikke arbejder, har jeg kameraet i hånden, undtagen når jeg smækker en cowboysadel på hesten for at ride western og drive kvæg.

CAT_3560-2

Fotografi

Showreel

Uddrag af kronik

Ta’ et skridt tilbage og lad virkeligheden vise verdenen frem

Med målrettede skridt bevæger jeg mig imod den polstrede stol i den mest afsides del af rummet. Min kuffert skramler bag mig og på ryggen bærer jeg min rygsæk som er fyld med bøger, hovedtelefoner, musik og blade. Jeg har lige været igennem security og skal nu have halvanden time overstået så hurtigt som muligt i en lufthavn. Alene. Jeg sætter mig i stolen med kufferten omhyggeligt placeret på min højre side. Jeg har altid hadet denne vente tid i lufthavnen, 100 år hvor man keder sig. Jeg er blevet bedre til at håndtere ventetiden, men ikke desto mindre er det stadig ventetid. Jeg føler jeg spilder en tid som kunne være blevet brugt mere produktivt.

Jeg ved hvordan jeg er bagud med mit arbejde. Jeg sætter mig med telefonen, spiller lidt, tjekker Facebook og Instagram. Kigger på uret. Der er gået 10 minutter. Jeg samler mine tasker op og går en tur rundt i tax free butikkerne. Endnu en halv time. Jeg kigger irriteret på de store tavler med boarding tider, snart. Jeg sætter mig igen og venter, irriteret. Til sidst venter jeg kun på at personalet fra Atlantic Airways begynder at boarde. Jeg kigger på skærmen, tiden er gået målet er nået.

Lars Frederik Svendsen beskriver det at kede sig således, ”når du keder dig forsøger du at finde dig tilrette med en tom tid, som du egentlig ikke ønsker at forholde dig til.” Vi bliver rastløse og utålmodige, vi ved måske ikke hvad vi skal gøre af os selv og ender derfor med at blive næsten paniske i vores forsøg på at finde et formål med vores ventetid. Her kommer den moderne teknologi til vores undsætning. Smartphones, tablets og bærbare computere gør det muligt for os at undslippe virkeligheden og træde ind i den teknologiske verden af blandt andet sociale medier. Vi er aldrig mere alene. Tiden kan nu blive slået ihjel, vi kan læse nyheder, kommunikere med vores venner eller arbejde videre uden for kontortiderne. Vi får mulighed for at begrave os under en teknologisk dyne. Men alt vi gør er at lukke kedsomheden ude for et øjeblik.

Herefter kommer man frem til sidste del af teksten

Det er ottende og sidste dag. Jeg står og kigger ud over Gásadalur. Vandfaldet styrter ned fra toppen af klippen og hen over fjeldet ser jeg solen gå ned. Min telefon ligger i bilen. Alt jeg har med er mig selv og mit kamera. Jeg nyder øjeblikket til fulde. Jeg skal intet, skal intet nå. Efter at have været blandt de lokale i lidt over en uge er jeg begyndt at forstå hvorfor min bedstefar ikke keder sig når han sidder dag efter dag og ser håndbold. Selvom det er min 4 gang på de små øer har jeg aldrig før oplevet den ro som er faldet over mig i de sidste dage. Måske fordi jeg før har været turist, med målet om at skulle opleve så meget som muligt inden flyet lettede mod Danmark igen. For hver dag der går, for hvert år, føler jeg mig mere hjemme heroppe, mere som en del af lokal samfundet. Det eneste mål jeg har nu er at nyde de sidste minutter inden jeg skal aflevere mig selv og bilen i lufthavnen.

En gang i mellem kan det være sundt at tage kedsomheden til overvejelse, så vi lære at lytte til den i stedet for at fordrive den. Nogle gange kan det være sundt at tage et skridt tilbage og opleve verdenen på afstand. Ved at finde små ting som bringer os lykke, ro eller glæde skaber vi et hul i hverdagen. Det at lave noget som kan være unyttigt kan skabe utroligt meget rum omkring en. Søren Kirkegaard beskriver i skriften Vexeldriften” hvordan kedsomhed og fritid blev set som en start på ondskab og fordrivelse. Han fortæller hvordan at kedsomheden burde være grundlaget for frihed og lykke, da man her ikke skal føle sig fanget af pligter og arbejde. Vi bør ikke se på livet med et mål om at tjene mest eller være bedre end naboen eller en kollega. Vi bør sætte os et mål om at være glade, hvordan vi når dette mål er lige så forskellig som der er individer i verdenen.

Jeg er lige kommet igennem security, jeg går målrettet hen imod sofaerne i venteområdet. Jeg sætter mig med benene over kors, tager mine høretelefoner på og trygger på playlisten med accoustisk musik. Jeg læner mig tilbage i sofaen og betragter menneskerne omkring mig. Bare sidder, lytter og observerer. Jeg ser børnene der tigger om slik, teenagedrengen der spiller på sin telefon, en anden der læser på en iPad, et par som sidder med hver deres telefon og en gang imellem drejer skærmen for at inkludere modparten i deres teknologiske verden. Jeg sidder og kigger, det er trods alt kun halvanden time jeg skal vente inden flyet letter fra Færøerne. Mit eneste mål er at komme tilbage hertil.

The distance between dreams and reality 

is called action

Tusind tak for din tid

   – Catharina Kjelsmark

CAT_3560-2

Har du mere tid?

Er du interesseret og kunne du godt tænke dig at se mere af mit arbejde? Så er du mere en velkommen til at tage et kig rundt på siden